Når italesættelsen skaber mere end drømmen om ”det gode liv”.

Det hjalp at fortælle det. At sige ordene højt. At få bevidnet ordene ved anerkendende nik, og gode samtaler. Jeg fik fortalt om min drøm, om drivet i mit liv. At bevidne en drøm, gør det muligt at realisere den. Den bliver virkelig i det øjeblik at der bliver sat ord på.

Min drøm er at leve ”det gode liv”.

Jamen, lever jeg ikke allerede det gode liv? Jo. Absolut. I den grad.

I den græske filosofi kan jeg genfinde det gode og det skønne, som to parametre jeg har båret med mig. Det skønne er den del af mig, der har med min æstetiske dimension at gøre. Mit æstetiske øje. Min æstetiske bevidsthed. Det gode har vist ligget latent. Det har ikke været placeret forrest i min livssfære. Det skønne har fyldt så uuendelig meget, og det har været så vidunderligt. Det gode liv er rammen for en ny og mere præcis livsstrategi.

Så hvad indeholder det gode liv egentlig? Allerførst er det gode liv for mig en frihed til at skabe mit eget liv. Min egen italesættelse af det jeg gør og det jeg beskæftiger mig med, som giver mig den ultimative frihed til at vælge hvad jeg vil. Hvilke skridt jeg vil tage. Friheden til, at kunne vælge.

Dernæst er det gode liv, et liv med gode relationer. Alle levende væsener består af to ting; organisk materiale og kærlighed. For mig kan intet liv leves alene og derved bliver den relationelle del af det gode liv et vigtigt element. Mine relationer er bygget af kærlighed og respekt. Det gælder om nogen min dejlige familie, men også det store netværk, kollegaer, studiekammerater, venner, veninder. Nære som flygtige bekendtskaber. I mine relationer skabes de meningsdannelser som jeg lever af. Mit daglige åndelige brød.

For det tredje er det gode liv for mig måden jeg lever på. Den måde som er grundlaget for mit liv. Min livsvision. Måden at tænke liv på. Måden at bedrive liv på. At leve.

Jeg vil bespise mit legeme med gode råvarer. En smuk nyopgravet rødbede, som gamle Ove i huset ved siden af har gravet op til mig. Med sine langsomme skridt, tynget af 80 års gartnerarbejde, uden megen hukommelse og dårlig ryg, kommer han gående stolt som en pave og forærer mig årets første høst af små sprøde rødbeder. ”Du skal bare sige til, hvis du skal bruge flere… Ja, vi render jo ikke hinanden på dørene, men du ved hvor de står i haven. Du tager bare”.

Jeg vil fylde mit hjerte med gode oplevelser. En aftentur i skoven, med pose i lommen. Anne-Mette har fundet et sted i skoven hvor kantarellerne vælter op. Hun leder mig (i bare ben) gennem stubmarker og brombærkrat. Gennem løvskov, vandløb og forbi gamle rådne mosbegroede træstubbe. Der står de. Små gul-orange krøllede skabninger. Det var godt jeg tog en stor pose med. Anne-Mette kysser mig på kinden og siger, efter regn kommer solskin, og med solen kommer kantareller.

Med rødbeder, kantareller og gode relationer… kommer det gode liv.